Nu har vi allerede oktober, og optagning af rodfrugterne er begyndt. Foreløbig er det kun kartofler og alle gulerødder der ligger i storkasser på vores lager til salg i vinterhalvåret.
Vi høster hver dag friske rødbeder, persillerod, pastinak, selleri, bladselleri m. m. og butikken dufter dejligt hver dag af helt friske grøntsager.
Den viste pastinak på billedet er målt til 150 cm, så det er ganske imponerende at få en sådan rod op. De fleste rødder er gået i stykker inden de er oppe.
Vi har netop høstet alle græskar, inklusiv hokkaido, som kan anvendes til mange formål. Vi har en kunde der også sylter dem med velsmagende resultat. Vi har også mange andre græskar i smukke farver.
Den røde ræddike afløser nu snart radiserne , og inden længe har vi rosenkål og er så småt begyndt på grønkålssæsonen, der ser meget lovende ud.
Der er stadig persille, basilikum, nye broccoli og flotte sommer hvidkål.
Tomater og agurker er på retræte, og snart vil husene været ryddet for at give plads for bladgrønt i vinter og det tidlige forår.
Vores porrer er sunde og store, og i rigelige mængder. Vi høster også kålrabi og glaskål.
Velkommen i vores butik, venlig hilsen
Janne.